Winnie Overgaard.png

Winnie Overgaard, 47 år, København

Før jeg begyndte på Annas træning, var jeg på grænsen til at opgive, at der overhovedet var nogen, der kunne hjælpe mig. Jeg havde konstante smerter i ryg, lænd og bækken. 
Rygsmerterne havde jeg haft, siden jeg var teenager, men det var i 2014, da jeg fik en arbejdsskade som pædagog, at det blev helt tosset. Jeg har prøvet fysioterapi, kiropraktor, akupunktur, piller fra lægen, speciallæger, kraniosakralterapi. Intet har virket.

Undervejs ændrede jeg livsstil og tabte mig 30 kilo. Jeg delte mine erfaringer på instagram, og her kom der en samtale om at få flad numse af vægttab og træning. Det kunne jeg desværre ikke tåle, men så blev Anna Bogdanova nævnt – at alle kan tåle hendes træning. Det gjorde mig nysgerrig, og jeg fandt en video på YouTube, hvor Anna træner med én, som har ondt i knæet. De laver simple bevægelser og nusser foden, og så kan personen gå ned i en squat uden smerter i knæet, hvilket hun ikke kunne før! Jeg prøvede derfor selv, og pludselig kunne jeg også gå 10-15 centimeter ned i en squat uden smerter! Det var en vild oplevelse. 

Sådan startede jeg med at træne hos Anna – først med enkelte træningstimer i studiet og senere på Uimodståelig. Jeg fik hurtigt små aha-opevelser med, at nervemobiliseringsøvelser som øjenøvelser og vejrtrækningsøvelser kunne fjerne nogle af mine smerter. Der var også oplevelser af, at det ikke virkede. Men der var intet alternativ, og så var der jo også de gode oplevelser, som gav mig troen på, at jeg var på rette vej.

Jeg er stadig på et lavt niveau. Jeg kan tåle flows, men jeg kan ikke tåle alle flows. Mit system tror simpelthen, jeg bliver ramt af en lastbil – og sender voldsomme smerteimpulser – ligeså snart jeg kommer lidt ud i bevægelserne. Til gengæld er mit system begyndt at blive mere modtageligt for, at jeg kan få lov til at lave alle de her flows. Det er ikke længere altid en lastbil, der kører ind i mig, men en cykel, hvis jeg gør for meget. 

I dag kan jeg være oprejst i længere tid. Jeg har ikke været til kiropraktor i halvandet år, og jeg kan faktisk selv låse min ryg op, når den låser – med vejrtrækningsøvelser og små flow bevægelser. Jeg kan nogle gange dæmpe en smerte med Annas øvelser, men jeg har stadig et nervesystem, der er i højt alarmberedskab. Jeg er dog mere tryg i det, og det er kæmpe stort. Jeg er stadig på vej, og nogle gange synes jeg, der er lang vej igen. Men før var jeg sjældent ude af mit hus, uden at min mand kørte mig. Nu kan jeg handle, gå en længere tur, besøge en veninde og køre min dreng til sport. Og jeg kan lave øvelser, som begynder at minde lidt om styrketræning uden at få smerter. 

Før jeg mødte Anna, Louise & team:
Var jeg på grænsen til ikke at ha et liv, for kvaliteten var simpelthen så dårlig pga smerter. Det var hårdt. Jeg kunne intet, lå ned i 20-21 timer i døgnet. 

Efter jeg mødte Anna, Louise & team:

Er jeg begyndt at kunne forstå acceptere og anderkende mine smerter og arbejde med dem i stedet for imod dem - en kamp som jeg tabte. I dag synes jeg, at mit liv har værdi, og det havde det næsten ikke for 3 år siden – ikke ret meget andet end for min søn og min mand.  

Selvom jeg stadig ikke er dér, hvor jeg er tilbage på job, eller hvor smerterne ikke sætter grænser for mig i hverdagen, så kan jeg mere og mere med færre og færre smerter. Og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal blive endnu bedre endnu. Faktisk er det på grund af Annas træning, at jeg idag lever et rigtigt liv!