Maj Britt Hansen.png

Maj Britt Hansen, 56 år, Skævinge

Jeg var nået til et sted, hvor jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke gjorde noget for mig selv, så ville jeg blive rigtig syg. Jeg har altid trænet, og kunne ikke holde ud ikke at være i god form, og jeg magtede ikke at træne. Jeg har altid kæmpet med min vægt, og var klar over, at hvis jeg ikke kom i gang med noget, så ville det gå helt galt.

Jeg har prøvet mange kure og kostanbefalinger, og var rigtig godt træt af at være på kur mere eller mindre hele tiden, og jeg er af den overbevisning, at kostrestriktioner ikke nødvendigvis gør noget godt for en.

Jeg har også en faglig tilgang til sundhed, og jeg ønskede at vælge noget, som jeg var sikker på var gennemarbejdet og seriøst. Derfor valgte jeg at melde mig til Uimodståelig i 2017.

På Uimodståelig blev jeg taget i hånden i starten, så jeg kom godt i gang, og fik hjælp når jeg faldt af, eller stødte på forhindringer - især metaforen, med at man ikke behøver punktere alle fire dæk på bilen, fordi man er punkteret på det ene - det har hjulpet mig tilbage på sporet flere gange.

Louise Berners foredrag til den afsluttende live-dag på Metropol efter UI2017 løfter mig kontinuerligt. De mentale øvelser hjælper mig med at tage hånd om mig selv, når jeg pludselig havner lige der, hvor det gør ondt. Senest er nøgleordet "nysgerrighed" på hvad jeg kan gøre, når jeg falder ud af den gode rutine ind imellem, i stedet for at miste modet. Og erkendelsen af, at jeg lige nu er et sted, hvor jeg er nød til at tage små skridt, for at komme både fysisk og psykisk helt tilbage.

Lige nu, hvor jeg arbejder med "Stå stærkere" (red., et modul fra Uimodståelig) glæder jeg mig over, hvor dejligt det føles at få kontakt med mine muskler på en måde som jeg ikke har prøvet før, også selv om jeg er en der har trænet det meste af mit liv.

Jeg kan godt løfte 16 kg over hovedet, men jeg bliver øm, og kan ikke restituere godt nok fra det. Jeg startede "stå stærkere" med en følelse af at jeg snød, fordi øvelserne ikke var så hårde, men nu kan jeg mærke, at når jeg koncentrere mig om at lave dem, så giver de rigtig meget, og jeg bliver glad og får mere lyst til at træne når jeg er færdig, så det er det helt rigtige for mig lige nu.

Helt konkret har mit udbytte indtil nu været, at jeg i dag kan arbejde mig ud af flere af de smerter jeg har kæmpet med, bl.a. ryg og knæ, så når jeg vågner med smerter ved jeg hvor jeg skal starte, og dermed er min hverdag blevet meget bedre.

Før jeg mødte Anna, Louise & team...

Var jeg træt, stresset og havde smerter dagligt.

 
Efter jeg mødte Anna, Louise & team...

Har jeg fået mere energi, er kommet langt med mit arbejde med stress, og har redskaber jeg kan bruge når jeg har ondt.