Christina Kragh.png

Christina Kragh, 46 år, Roskilde

Jeg har altid været alt-eller-intet typen. Enten trænede jeg som en vanvittig, eller også lavede jeg ingenting. Hvis jeg ikke fik trænet i én uge, kunne det hele være ligemeget, for så var det jo ødelagt. Det har været svært at få træning ind som en naturlig del af min hverdag, og min vægt svingede op og ned, fordi jeg nogle måneder trænede løs, andre måneder lavede jeg ingenting.

Så ramte midt 40'erne, og jeg kunne mærke, at det virkelig var og er vigtigt for mig at holde mig stærk. Jeg har ikke lyst til at blive helt svag indvendigt! Skyhøj Forbrænding stod faktisk allerede på min hylde, fordi en veninde havde anbefalet det, men jeg var aldrig kommet i gang – indtil jeg hørte om det etårige forløb Uimodståelig.

Jeg kunne mærke, at DET skulle jeg bare. Jeg kunne godt lide, at forløbet er så langt, fordi det var gået op for mig, at det der med at tro, at man kan gå fra A til Å på et par uger, det holder jo ikke i længden. Langsomt at ændre på en enkelt ting ad gangen, det gav god mening for mig, i stedet for at skulle nå alting på ingen tid.

Jeg gik ind til forløbet med to løfter til mig selv.

1. Jeg ville gøre, hvad der blev sagt – også selvom det i starten fx virkede fjollet at rulle med fødderne i stedet for at træne 'rigtigt'. Jeg tænkte 'okay, det får jeg da ikke stramme balder af!'. Men jeg havde jo haft 45 år til at få de her stramme balder selv, og det var ikke lykkedes mig, så jeg valgte at stole på Anna og teamet.

Og 2. Jeg ville ikke debattere med mig selv, om jeg skulle træne eller ej. Ingen undskyldninger, det var bare igang. Jeg lod mig faktisk mere eller mindre tage i hånden, og hvor har det dog været befriende ikke at skulle tænke selv.

Uimodståelig har jeg tabt 8 kilo, og min vægt er nu stabil. Og det vigtigste: jeg har fundet balancen. Det er ikke længere alt-eller-intet. Hvis jeg i en uge har travlt og kun får trænet 3 gange, stresser jeg ikke, så træner jeg bare videre i næste uge. Der er heller ikke noget i mit liv, som jeg ikke må spise. Hvis jeg skal have pizza, spiser jeg pizza, hvis jeg har lyst til en Cola, drikker jeg en Cola – det er bare ikke så tit, jeg har den lyst. Jeg tænker ikke så meget mere over alt det, jeg ikke må, men over alt det, jeg skal. Jeg har spist marcipangrise hele julen, men fordi jeg stadig har haft min træning, og stadig spiser alle mine grøntsager, har jeg ikke taget på.

Mit bedste råd til andre må være det, der virkede for mig. At slå tvivlen fra og bare LYTTE til og TRO på teamet. Tro på, at det virker, også selvom det måske tager lang tid.

Før jeg mødte Anna & team:
Var jeg alt-eller-intet typen, der enten trænede som en vanvittig - eller slet ikke.  

Efter jeg mødte Anna & team:

Efter Uimodståelig var det vigtigste for mig at vise, at jeg kunne stå på egne ben og blive ved med at træne regelmæssigt. Og det kan jeg!